Sand, strand og  skov

Naturvandring 26. august 2006 med Jørgen Stoltz

Skærby Strand grundejerforening afholdt søndag den 26. august 2006 en naturvandring for medlemmerne. 23 grundejere deltog og fik en særdeles udbytterig eftermiddag - og en masse god viden om naturen og mulighederne på de besøgte grunde.

Jørgen Stoltz oplyste indledningsvist, at han på forhånd havde besøgt området og de grunde, vi skulle se på, og også havde fået ejernes accept af de ting han ville fortælle om og gøre på grundene, som var: Siesta, EME, Den Røde Myre, Solgården, Sandhuset, Gammarina, Hedebo og Birkene.

 

Nedenstående er et redigeret koncentrat af de mange nyttige oplysninger, vi fik på den flere timer lange og spændende vandring, der undervejs bød på en lille opstrammer, og sluttede i Birkene på Skærby dal, hvor der var forfriskninger og mulighed for at stille spørgsmål til Jørgen Stoltz.

 

Grundens vokseforhold

Vil man have lyng på sin grund, er flyvesandet et godt sted, men der findes et område på flyvesandet mellem Lyngvangen og Skærby dal, hvor næringsindholdet tilbage i tiden har været lidt højere end klithedens, og her har der ikke være lyng, men græsningsarealer, så der er ingen lyngfrø i jorden. Ligger jeres hus i dette område, bliver det svært at få lyng til at gro. (NB: På Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside, kan I finde jeres egen grund, og se dens beplantning, som den var afmærket på matrikelkortet fra 1890. Området med græsning kan ses som en aflang rektangel). Det samme gælder arealerne på Skærby bakke.

 

I stedet for lyng, kan I måske få en smuk blomstereng. (Se nedenfor under græsarter).

 

På grunde, der ligger i den grå klit ligger på magert sand, kan man se arter som Vild timian, Lav, Harekløver, Lancetbladet vejbred og Smalbladet høgeurt. (Hvis der kan vokse Smalbladet høgeurt, kan der også vokse lyng).

 

Pleje af grundens træer

Hvad skal blive - hvad skal fældes?

1) Se på grundens træer. Glem ”bedstefars træer” og spørg i stedet jer selv:

- Hvilke kan I lide, hvilke ikke?

- Har de vokseplads?

- Hvor store vil de blive i løbet af de næste 10 år?

- Hvad skal væk for at dem, I kan lide kommer til deres ret?

- Er der stormskadede træer? (NB: Ved synlige stormskader dækker forsikringen måske ikke, hvis de falder på huset under en storm!)

- Hvordan får I etableret gode natur-kik?

2) Sæt eventuelt farvede bånd omkring dem mens deres skæbne afklares: Grøn = bevares, Gul = måske, Rød = fældes.

Arter der passer til området er bl.a.:

- Skovfyr (røde stammer)

- Navr (ege-agtigt træ/busk, giver god læ for vind og indblik).

Mindre gode: Østrigs bjergfyr (bliver meget høje, lange nåle der tager lys).

 

Fældning

Et træ skal fældes, når det er smukkest - ikke når det er blevet for højt, for gammelt, og har skygget anden vegation væk, eller deformeret nabotræerne.

Træer kræver lys, derfor er det bedre, at der er luft over end under dem!

Fæld etapevis, så grunden ikke invaderes af græs. Vil I have lyng til at vokse på stedet, så husk at fjerne alle nåle, mos og næringsstoffer efter fældning! Ellers får I bølget bunke på stedet, og det vil forhindre lyngen i at få fat.

 

Beskæring

Vil man kun have lave birketræer kan de ”stresses” med beskæring, så de får buskekarakter. Man skærer, hvor grenen deler sig, og beholder den gren, hvis vækstretning er ønsket. Den tilbageværende gren skal være mindst 1/3 så tyk som ’modergrenen’ for at kunne klare saftpresset. Klip ikke en gren over midtvejs, så bliver den syg.

.

Også fyrretræer kan beskæres, så de bliver tætte og buskede og holder op med vokse i højden.

- Om vinteren kan man beskære grene ved at klippe dem midt over.

- Om foråret kan man afskære de midterste skud ned deres udspring.

- Om sommeren kan man fjerne skuddenes midterste knopper.

Hvis man styner et træ ved at save dets stamme over, vil stammen optage regnvand og blive nedbrudt af vejr og vind, så træet bliver ustabilt. Selvom der skyder nye grene fra snitfladen, vil også disse have let ved at brække af i stormvejr.

Flytning

Træer skal flyttes i vinterhalvåret.

Helt små træer kan graves op, og roden bankes fri for jord og stikkes ned i et spadesnit på det nye voksested. Pas på ikke at rokke med spaden når I laver snittet, for, så får hullet en luftlomme nederst, og så dør træet. Roden sættes ned, og snittet trykkes så fast sammen, at træet ikke kan hives op med 2 fingre. Giv ikke et omplantet træ vand hver dag - men i stedet en ordentlig omgang et par gange om ugen, så vandet trænger helt ned i de dybe lag.

Lidt større træer bør først ’rodbeskæres’. Med en spade skæres rodnettet over hele vejen rundt om træet. Tommelfingerreglen er, at omfanget af rodnettet svarer til omfanget af kronen. Lad træet blive stående en tid - i hvert fald nogle måneder. Når det skal flyttes, graves det fri i en større omkreds end den oprindelige, så I får en god jordklump med. På den nye vokseplads frilægges rundt om træet for græs, lyng, revling mindmap, og der lægges evt. flis. Det hindrer andre planter I at komme til og stjæle næring fra træet.

 

At skabe lange udsigter

Tal med jeres nabo, om I kan fælde sådan, at I skabe lange gode natur-kik til fælles glæde, og brug lav beplantning til at sikre intimitet og læ mod indblik.

 

Buske

Porse kræver lys, og kan da blive meget stor. Er god til snaps! Blåbær vokser ikke naturligt i Odsherred! Mosebølle ligner blåbær og bærrene kan spises.
Ene er også god til snaps. Den kan ikke købes, men må flyttes el. nedkroges.
Gyvel kan beskæres sent på året, så planten stresses og afsvides af frosten.

 

Græs

Planteskolegræs udkonkurrerer lyngen. Vil man både have græs og lyng findes et firma (www.nykilde.dk), der forhandler græstyper der ikke kvæler lyngen, fx vellugtende guldaks,.

Græs skal slås og det gøres bedst (og mindst larmende) med en hø-le.

 

Vilde blomster

Frø af vilde planter kan ikke købes i planteskolerne, men græsset fra Nykilde kan indeholde vilde blomsterfrø. I kan selv skaffe blomsterfrø ved at gå en tur i området og hente frø fra afblomstrede eksemplarer af fx Nikkende kobjælde, Blåklokker og Gul evighedsblomst. Sidstnævnte er fredet, men man må gerne tage frø fra den.

For at pleje sin blomstervegation, kan man slå den med le.

Vil man fremme en vegetation, skal den slås efter at den har blomstret, så der er en chance for at blomsterne har nået at sætte frø.

Vil man af med en vetation skal man slå den inden den blomstrer og gerne to gange årligt, og fjerne det afskårne, så det ikke drysser frø.

 

Lyngpleje

Stadier

I etableringsfasen ligner lyngen et ryatæppe og kan sagtens tåle at I går på den. Generelt gælder det, at jo mere man går i lyngen, jo færre konkurrenter får den. (Dog skal man selvfølgelig passe på hugorme).

I ungdomsfasen skal lyngen slås med en lyng-le hver 5. år - så forbliver den ung.

I modenhedsfasen begynder stænglerne at knække, når man træder på dem og lyngen skal slås længere nede på stænglen.

I senilitetsfasen risikerer lyngen at gå ud, og blive invaderet af andre arter, bl.a. revling (sortebær). I denne fase skal den slås med en kultur-le (el. skrub-le) helt ned under jordhøjde.

 

Slåning & redskaber

Eksperimentér selv med slåning, og tag små stykker ad gangen (”mosaik-slåning”), så I kan se hvordan det udvikler sig. Lyng, der slås helt ned, kan være 2-3 år om at spire igen. Kommer den ikke igen efter et par år, fjernes jordlaget helt ned til sandet, og der sås lyngfrø.

 

Andre planter i lyngen

Uskadelige:

Sandstar (også kaldet Soldatergræs, fordi den pga. de lange vandrette rødder vokser på rad og række) har 3-kantede blade. Sandstar findes mange steder i lyng, men skader ikke lyngens vækst.

Aggressive:

Bølget Bunke (med lange strå og aks) skader lyngen med sit tætte rodnet, og får senil lyng til at gå ud. Bølget bunke er let at rive op, og det skal gøres når det har regnet, så følger rødderne med op.

Bjergrørhvene kan ligeledes trækkes op med rødder, når det regner.

 

Rosa Rogusa (Hybenrose) er en indført plante med en meget aggressiv vækst, der udgør en stor trussel for lyng- og klitbevoksningen. Dens vandretliggende rodnet kan skyde op til 7 m. pr. år (!) og hvis planten hives op uden rødderne, fortsætter rødderne med at skyde. For at få det hele med op, har man brug for en bredbladet hakke eller en brydegreb.

Har Hybenrosen først dannet rigtigt buskads, skal der gravemaskine til for at fjerne rodnettet. Har man Rosa Rogusa på sin grund, er det derfor vigtigt, at man styrer dens vækst.

 

Hvor kan redskaberne købes

Lyngle, kulturle og sikkerhedshvæssesten, kan købes hos

Dansk Skovkontor i Sorø, Tlf. 5783 0110, www.dansk-skovkontor.dk

eller

Hedeselskebet (Tlf & Web ??).

 

Ref.: Marianne Kibenich

Naturpleje på grundene 2006

Jørgen Stoltz i gang med skrub-leen

Jørgen Stoltz fortæller om lyngpleje.

Jørgen Stoltz giver forslag til plan for træernes skæbne. Han gjorde dog meget ud af at understrege, at der ikke findes en rigtig løsning. Man må selv tage stilling til hvad man ønsker.