|
Sand, strand og skov |
|
Generalforsamling 2013 |
|
Beretning for foreningsåret 2012-2013 |
Bestyrelsens opgaverBestyrelsen har 3 opgaver · Holde foreningen formelt kørende med opkrævning af kontingent, betaling af regninger, afholdelse af generalforsamling, udsendelse af generalforsamlingsreferat etc · Udføre de på sidste generalforsamling vedtagne forslag · Udvikle foreningen, løse opståede problemer, udarbejde forslag til næste generalforsamling
Løsning af opgaverne under punkt 1 og 2 kræver både viden om praktisk bestyrelsesarbejde og tid, mens opgaver under punkt 3 er af mere ”politisk” karakter. Hvis man ser tilbage på bestyrelsens arbejde det forgangne år, er det min vurdering, at punkt 1 herunder overtagelse af sagerne (2 nye bestyrelsesmedlemmer) har taget en stor del af kræfterne. Derfor har der ikke været så meget tid til punkt 2 og især til punkt 3, som man kunne have ønsket sig. Men det er en helt anden sag, som har taget et meget stort omfang for bestyrelsen: udarbejdelse af bevarende lokalplan. Generalforsamlingen 2011 vedtog at anmode kommunen om at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og som oplæg blev der tilsendt kommunen en skrivelse med bl.a. en række ønsker til lokalplanens bestemmelser. Opgaver fra sidste generalforsamlingGeneralforsamlingen udmøntede sig i følgende opgaver/sager for den nye bestyrelse: · Potentiel risiko for lokale oversvømmelser i tilfælde af meget regnfuld vinter. · Dårlig fremkommelighed på vejene på grund af manglende beskæring med deraf følgende problemer med afhentning af renovation. Risiko for oversvømmelserPå sidste generalforsamling blev der behandlet et brev skrevet af en advokat. Af brevet fremgik, at det var advokatens opfattelse, at projekter, som kun var til glæde for en del af foreningens medlemmer, ikke var i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Bestyrelsen var og er af den opfattelse, at fx et drænprojekt bør kunne gennemføres i foreningens regi eller i samarbejde med foreningen. Selv om bestyrelsen ikke mener, at advokatens tolkning er korrekt, er det bestyrelsens opfattelse, at stridigheder om tolkning af vedtægterne med følgende risiko for udgifter til advokater ikke er i foreningen interesse. Derfor er det bedre at ændre vedtægterne, og bestyrelsen besluttede sig for at udarbejde forslag til reviderede vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at en vedtagelse eller forkastelse af de ændringer, som omtaler projekter til direkte gavn for kun nogle af medlemmerne også vil være en strømpil for gennemførlighed af sådanne projekter. Når vedtægterne skulle ændres, ville bestyrelsen foreslå flere ændringer ud fra følgende kriterier: Bestemmelser, som ikke efterleves, fjernes (brug af protokoller er gået af mode). Brug af elektronisk post i stedet for traditionel brevpost. Indsættelse af afstemningsregler for generalforsamlingen. Man kunne have overvejet en fuldstændig omskrivning af vedtægterne, men dels er der vel lidt veneration for vedtægterne, dels vil en fuldstændig omskrivning også kræve en meget længere behandling på generalforsamlingen, fordi det vil være sværere at overskue. Der er, især for ansvarsforhold og afstemningsregler, søgt inspiration i bøgerne: Desuden har bestyrelsen ved et møde 4. juni d.å. modtaget en lang række råd fra formand i Fritidhusejernes Landsforening Jan Howardy. Da tidspunktet for færdiggørelse af materiale til generalforsamlingen var blevet meget knap, og da behandling af et fornyet oplæg til lokalplan må formodes at kræve en del tid på generalforsamlingen, og da vi ikke har et presserende behov for at vedtægterne ændres, besluttede bestyrelsen at udskyde forelæggelse af reviderede vedtægter til næste års generalforsamling. ---------------- Dræningsprojektet er der ikke arbejdet videre med. Bestyrelsen er nået til den opfattelse, at et dræningsprojekt bedst kan "ejes" og styres af en anden sammenslutning end grundejerforeningen (fx et drænlaug). Det skyldes følgende forhold: · Et dræningsprojekt kræver en meget stor arbejdsindsats fra ledelsen. Bestyrelsen anser det ikke for realistisk, at en SSG bestyrelse (5 personer) kan tiltrække nok medlemmer med indgående indsigt i dræning og projektledelse og ud over SSGs almindelige drift kan afse nok tid og kræfter til at styre et drænprojekt. · SSG har ingen sikker indtægt, idet der ikke er medlemspligt. Derfor kan SSG næppe optage lån, og SSG kan derfor kun gennemføre et så stort projekt ved først at spare hele beløbet op. Bestyrelsen agter derfor ikke at foreslå et drænprojekt i foreningens regi. Den nuværende bestyrelse ser derimod muligheder for et samarbejde mellem et drænlaug og SSG, således at projektet juridisk tilhører drænlauget, mens SSG i et samarbejde kan bistå med råd, med tilladelse til at nedgrave ledninger i foreningens parceller og til (med en generalforsamlings vedtagelse) at støtte projektet økonomisk i første omgang med lidt startkapital. Det er bestyrelsens opfattelse, at et dræningsprojekt er til gavn for hele området, også for de grundejere, som har deres på det tørre. Hvis SSGs område får et omdømme som oversvømelsestruet, vil det gøre området mindre attraktivt, mens et omdømme som veldrevet område vil virke modsat. Oversvømmelserne i vinteren 2010-2011 berørte måske 25 grunde. Ejerne, som får drænet deres grund, kommer til at betale ganske mange penge for et drænprojekt. Men for SSGs ca. 250 medlemmer, vil et bidrag på fx 500 kr (gerne fordelt over flere år) give et bidrag på 125.000 kr., hvilket kan blive en væsentlig hjælp til projektet uden det væsentligt belaster de mange. En sådan ide vil bestyrelsen gerne have generalforsamlingens mening om. Det gøres ved at stille et konkret forslag om et beløb på 10.000 kr., tænkt som tilskud i en etableringsfase. --------------- Odsherred kommune opfordrede 7. maj 2013 i en avisannonce ”Odsherred kommune informerer” borgerne til at indsende viden om problemområder i forbindelse med oversvømmelser mm. Bestyrelsen har valgt IKKE at indmelde oversvømmelsen 2010/2011 til kommunen ud fra det synspunkt, at det næppe gavner grundejerforenings medlemmer, hvis Skærby Strand bliver kendt for oversvømmelse og fordi det er vores indtryk, at kommunen alligevel ikke vil betale til dræningen. Fremkommelighed på vejeneDette er et gammelt problem, som har været behandlet på mange generalforsamlinger. Retsreglerne er helt klare: Enhver grundejer skal holde sine bevoksninger inden for skellet mod vej (med mindre afstanden mellem vejens afgrænsninger er over 5 m, fordi kravet til vejbredde ikke overstiger 5 m). Det synes, som om der er sket en forbedring, hvilket er meget glædeligt, men forholdene er ikke i orden overalt. Det er bestyrelsens opfattelse, at det vil være nemmere at håndhæve beskæring langs vejene, hvis det er klart, hvor vejskellet befinder sig. Kommunen har i ”Landliggeren 2013 nr. 1” side 4 skrevet: ”Det er grundejers ansvar at vide, hvor ejendommens skel er”. Det udsagn vil bestyrelsen forsøge at få uddybet af kommunen. Kommunes medarbejder på sagen har i øvrigt opfordret til, at bestyrelsen slår et slag for at få markeringerne af vejskellet i orden, og den opfordring er hermed givet videre. Så vidt bestyrelsen er orienteret, kan der ikke stilles krav om opsætning af skelmarkeringer, mens det er ulovligt at fjerne eller beskadige skelmarkeringer. Bestyrelsen har undersøgt, om vejfonden må betale for opsætning af manglende vejskelmarkeringer, men det er ikke lovligt. Markering af vejskel kan ske på to måder: · egentlige skelmarkeringer, som også (på langs af vejen) angiver grænsen mellem to nabogrunde · vejskelmarkeringer, som alene markerer grænsen mellem vejarealet og den tilstødende grund
Bestyrelsen har haft et møde med en landinspektør. Som man kan gætte, er det dyrere at få sat egentlige skelmarkeringer, fordi også positionen i vejens længderetning skal være korrekt. Det kræver et bedre opmålingsarbejde end til en vejskelmarkering. Enhver grundejer kan købe en landinspektør til at kontrollere sine skelmarkeringer eller sætte manglende skelmarkeringer. Det er ikke helt billigt, i størrelsesordenen 1000 kr. pr skelpæl. Hvis man derimod giver en landinspektør opgaven at sætte en række vejmarkeringer eller skelmarkeringer, bliver prisen pr markering lavere, da målearbejdet pr markering bliver mindre (man måler videre fra et allerede fundet punkt). Bestyrelsen har følgende uforpligtende overslag fra landinspektøren: Afsætning af vejgrænse Skærbyvangen fra nr 1 til nr 27 uden markering af skel: 15 – 30.000 kr. + moms. Afsætning af vejgrænse Skærbyvangen fra nr 28 til 30 uden markering af skel: 20 – 30.000 kr. + moms. Afsætning af vejgrænse Skærbyvangen fra nr 30 til campingplads uden markering af skel: 20 – 30.000 kr. + moms.
Bestyrelsen forestiller sig, at en opsætning af vejskelmarkeringer er relevant på Skærbyvangen og på de smalleste veje, som kun er godt 2,5 m brede. Det synes at gå bedre på de øvrige veje. Men i øvrigt kan man ad åre nå så meget, man vil. Bestyrelsen stiller forslag om at gå i gang med at få sat markering af vejskel på Skærbyvangen. Bestyrelsen søger om et beløb, og vil, hvis det vedtages, naturligvis udbyde arbejdet, så foreningen får så meget for pengene som muligt. LokalplanenDen nye bestyrelse satte sig ind i det oplæg, som blev tilsendt kommunen august 2011. Oplægget indeholder nogle kontroversielle punkter, derfor tog vi sagen op. Bestyrelsen er af den opfattelse, at det tidligere fremsendte oplæg ikke har en formel opbakning fra grundejerforeningen, da det ikke er særskilt behandlet og vedtaget på en generalforsamling.
Heraf fremgik det: · At kommunen ønsker, at grundejerforeningen har en fælles indstilling med ønsker til lokalplanen. · At det er kommunen, som egenhændigt udarbejder lokalplanen, men at borgerne derefter i en høringsfase kan gøre indsigelser. · At der kan søges om dispensation for lokalplanens bestemmelser, men at der ikke på forhånd kan siges noget om mulighed for at opnå dispensation. · At der i lokalplanen ikke optages bestemmelser, som fremgår af andet lovstof.
En bevarende lokalplan lægger begrænsninger på den enkelte grundejer med det formal at skabe et fælles gode (her et pænt og ensartet sommerhuskvarter). Derfor finder bestyrelsen det relevant at få en mere direkte stillingtagen til et fornyet oplæg til kommunen.
Det er af tidsmæssige årsager ikke realistisk at føre en fuldstændig åben debat på en generalforsamling om hvad man kunne tænke sig indskrevet i et oplæg. Derfor har bestyrelsen ”skåret sagen til” på følgende måde: · Der er valgt et antal emner blandt de, som kommunen medtager i en lokalplan · For hvert emne er der opstillet en række valgmuligheder
Ad emner: Det har kun relevans at give mening tilkende om emner, som rent faktisk vil kunne optages i lokalplanen. Det nytter ikke at have nok så velbegrundet indstilling om begrænsning i støjende adfærd, for dette er reguleret i anden lovgivning / vedtægter, og kommer ikke med i en lokalplan. Vi har dog medtaget et par emner i gråzonen.
Opstilling af en bestemt række valgmuligheder for hvert emne hænger sammen med den praktiske mulighed for at få en tilkendegivelse fra generalforsamlingen.
På generalforsamlingen vil der være en kort præsentation af punkterne, men ikke en egentlig debat. Afstemning punkt for punkt vil kræve alt for meget tid. I stedet bliver der udleveret en stemmeseddel, som skal udfyldes på mødet. Stemmesedlens indhold og måden, resultatet opgøres på, er bilagt denne beretning, således at enhver, som ønsker det, kan tage stilling på forhånd. Bestyrelsen understreger, at grundejerforeningens oplæg kun er en meningstilkendegivelse overfor kommunen. Det er kommunen, som suverænt bestemmer lokalplanens indhold. Vibo Plantage GrundejerforeningI forbindelse med mødet om lokalplan er der kommet fornyet kontakt med Vibo Grundejerforening i stand. Der bliver afholdt et møde 14. juli d.å. med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer fra hver forening. NaturvandringIgen i år har foreningen afhold naturvandring ved Jørgen Stolz. Små 30 deltagere deltog i det spændende arrangement. Odsherred kommunes forhold til skiltningSom det har kunnet læses på Odsherreds kommunes hjemmeside http://www.odsherred.dk/page7757.aspx har kommunen indledt en gennemgang af privates skiltning overalt i kommunen. Herunder har kommunen krævet skilte, som begrænser offentlighedens adgang til stranden, fjernet. Disse krav har været rettet til andre grundejerforeninger mm, men ikke til SSG, fordi vi ikke har sådanne skilte. SSG er med på en lytter hos Vibo Grundejerforening, der har søgt aktindsigt i sagsbehandlingen i nærliggende områder. Så vidt vi kan forstå, går bølgerne højt nogle steder. Odsherred kommunes opfordring til renholdelseOdsherred kommune vil organisere en større fælles affaldsindsamlingsdag i september måned.
|
